Antimobbestrategi

Ud fra Lindevangskolens værdigrundlag, skolebestyrelsens oplæg til arbejde med mobning samt Frederiksberg Kommunes handleplan for indsatsen mod mobning i skolerne:

• at gøre klart, at vi på Lindevangskolen ikke accepterer mobning.

• at gøre klart, at vi på Lindevangskolen vægter børnenes alsidige personlige udvikling på linie med den faglige udvikling.

• at fastslå at ALLE på skolen i samarbejde med forældrene har ansvar for og del i denne indsats.

• at udstikke rammer for vores indsats mod mobning på Lindevangskolen.

Tiltag på skole- og SFO-niveau

At fremme en kultur, der ud fra Lindevangskolens værdigrundlag bygger på demokrati, åbenhed, tolerance og respekt for hinandens forskelligheder:

• Ved at forældre, lærere og pædagoger føler sig ansvarlige for omgangsform og –tone hjemme og på skolen og støtter eleverne i at udvikle den samme ansvarlighed.

• Ved at forældre, lærere og pædagoger er bevidste om, at de er rollemodeller for eleverne og optræder som autoriteter med ansvar for såvel elevernes indlæring som deres sociale trivsel.

• Ved at samarbejde på tværs af klasserne og i SFO

• Ved engagement i venskabsklasser og fællesaktiviteter, der fremmer trivslen.

• Ved at tage mobning op på forældremøder i skole og SFO, skolebestyrelses -møder,LærerUdvalgsmøder (møder for lærere) og Pædagogisk Råds-møder (møder for pædagoger og lærere).

• Ved at inddrage elevrådet aktivt i bekæmpelsen af mobning og engagere i at fremme elevernes trivsel og mulighed for at udvikle sociale kompetencer.

• Ved at have tilsyn med eleverne i frikvartererne.

Tiltag på klasseniveau

• Klasseteamet er ansvarlig for at, eleverne i klassen udvikler almene kompetencer, der gør dem egnede til at deltage i det sociale liv. (Til dette kan inddrages diverse materialer, ”Trin for trin”, Kort og godt” m.m.)

• Allerede i indskolingen, herunder børnehaveklassen skal der iværksættes aktiviteter, der fremmer det sociale liv i klassen og understøtter børnenes lyst og evne til at passe på hinanden.

• Klasseteamet danner sig et overblik over, om eleverne trives i klassen, og om enkelte elever går rundt med særlig problemer.

• Klassen holder klassemøder med jævne mellemrum.

• Klassen udarbejder regler for god trivsel i klasserne, og aftaler hvad man gør, hvis reglerne ikke overholdes.

• Læring gennem samarbejde. Gruppe- og projektarbejder kan gennem lærerens indflydelse træne i at være positive, accepterende, hjælpsomme og støttende over for hinanden.

• Positive fællesaktiviteter: klassefester, udflugter, arrangementer med venskabsklassen m.m.

• Klasseforældremøder og forældresamtaler, hvor forældrene gøres opmærksom på deres medansvar for klassens trivsel

  Definitioner
  
  Drilleri
  Drilleri er bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt.

  De allerfleste børn/unge kan ikke lide at blive drillet. Kun hvis det er godmodige drillerier i en kærlig tone, hvor barnet kan mærke, man holder af det, er det i orden. Drillerier er knap så ondskabsfulde og vedvarende som mobning, men kan også være meget generende.

  Konflikt
  Konflikt er at strides, støde sammen eller have en uoverensstemmelse.

  Når to personer eller to grupper åbenlyst er uenige, har de en konflikt. En konflikt kan udvikle sig meget negativt og være ubehagelig, fordi der falder hårde ord eller måske ender det med slåskamp. Men det er ikke det samme som at en person er udstødt af fællesskabet som i mobning.

  Mobning
  Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig. Et barn bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en periode udsættes for negative handlinger fra én eller flere personers side. Mobning er systematisk. Mobning foregår som regel på et sted, hvor den, det går ud over, ikke bare kan stikke af.

  Det kan være:

• Fysisk vold, skub, slag, spark m.v.

• Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.

• Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.

• Social isolering og udelukkelse fra gruppen.

Tiltag hvis et barn mobbes

• Klasseteamet  og SFO-pædagogerne er ansvarlige for, at mobbeofret garanteres en effektiv beskyttelse mod chikane.

• Ledelsen samt klassens øvrige lærere orienteres af klasseteamet.

• Skole og SFO orienterer gensidigt hinanden.

• Barnets hjem orienteres og inddrages.

• Der gennemføres evt. samtaler med børnene for at klarlægge mobningens omfang og karakter og efterfølgende klassemøder, forældresamtaler og forældremøder efter ”Helle Høiby-modellen”.

• Klasseteamet laver en plan for, hvordan mobbeofret kan støttes og få opbygget sit selvværd.

• Klasseteamet evaluerer løbende sagens udvikling.

• Sagen er ikke afsluttet før det pågældende barn er vel integreret i klassens/SFO´s fællesskab.

Tiltag hvis et barn mobber

• Klasseteamet underrettes og der tages en samtale med barnet, hvor årsagen til barnets opførsel søges afdækket.

• Skole og SFO orienterer gensidigt hinanden.

• Ledelsen samt klassens øvrige lærere orienteres af klasseteamet.

• Barnets forældre inddrages

• Der gennemføres evt. samtaler med børnene for at klarlægge mobningens omfang og karakter og efterfølgende klassemøder, forældresamtaler og forældremøder efter ”Helle Høiby-modellen”.

• Klasseteamet evaluerer løbende sagens udvikling.

• Sagen er ikke afsluttet, før pågældende barn har udviklet en acceptabel adfærd og er vel integreret i klassens/SFO´s fællesskab.

• Hvis problemet varer ved, kan et skoleskift blive aktuelt i samråd med forældrene.

• I de klasser, hvor der er skolepædagoger, indgår disse som en del af  klasseteamet.

• I det omfang, det er muligt, kan skolens AKT-team indgå i arbejdet med elevsamtaler, klassemøder og møder med forældre, men det er vigtigt at påpege at alle skolens ansatte er en del af AKT = særlig focus på Adfærd – Kontakt – Trivsel